Friluftstanker

Siden sidst har RCN livet været, som det plejer at være: hektisk, uforudsigeligt, lærerigt og helt vildt fedt! Der har selvfølgeligt været travlt, og vi er selvfølgeligt blevet bombarderet med lektier, og til tider har jeg selvfølgeligt bare gerne villet blive i min dejlige seng, men der har også været endnu mere i gang end ellers.

Vi har haft middag med vores house mentor Bindu. Mit værelse (202) havde det sammen med 201, som ses her. Fra venstre: Bindu (Indien), Naty (Costa Rica), Pisey (Cambodia), Asha (Indien, Bindus datter), Magnea (Island), Haja (Sierra Leone) og Solveig (Frankrig/Norge). Det var super hyggeligt, især fordi 201 og 202 er tætknyttede, og det her er folk, jeg bruger rigtig meget tid med til hverdag.

Noget af det, vi gjorde lige efter at komme tilbage, var også at holde chokoladesmagning med prøver fra hele verden! På mit kreativ skrivning-hold havde vi alle taget lokal chokolade med og brugte en torsdag eftermiddag på at finde verdens bedste. Jeg må desværre indrømme, at den danske fik sidstepladsen – men jeg mener helt klart, at det er, fordi de ikke kunne håndtere mørk chokolade.

Men det er ikke kun chokoladespisning, der foregår på torsdag eftermiddage. De sidste par uger har vi skrevet digte med udsigten over en tilfrossen fjord og fjerne nåletræsklædte bjerge til inspiration.

I slutningen af januar havde vi “prom” med gymnasiet i Dale. Det var ret sjovt, og i lang tid var det kun UWC-elever på dansegulvet med en hel væg fyldt af akavede nordmænd, der snakkede og stirrede. Til sidst kom de dog med – der var tilmed en, der optrådte med hård rock. Her ses jeg med Naty (Costa Rica).

Vi havde et 12-timers førstehjælpskursus, og selvom det ikke altid så sådan ud, endte vi faktisk med at have ret godt styr på det.

Det kan vi give vores gode instruktører takken for – de second years har brugt tre timer om ugen på at lære endnu mere.

Efter førstehjælp havde vi MUN – Model United Nations, en simulation af de Forenede Nationer. Jeg var delegationen fra Brasilien, og vi havde diskussioner om truede sprog, menneskekloning og ISIS, og jeg var så heldig at blive belønnet med titlen ‘Outstanding Delegate’ fra UNESCO-komitéen.

Hvis nogen husker, at der var en del vind i Norge… så husker vi det bestemt også godt. Vi havde strømafbrydelse hele aftenen, og sammen med Khorshid (Iran) og Ximena (Guatemala) læste og skrev jeg på en bucketlist, som vi fandt under Khorshids bord. I dagene derefter havde vi regelmæssige strømafbrydelser, og selv for under en uge siden kom der efter en let brise en strømafbrydelse.

Sneen på campus er også både kommet og gået flere gange på de sidste, men det som vi er allergladest for er vist, at det endeligt er begyndt at være bare en smule lys i morgentimerne.

Det allerbedste er, når der både er sol OG sne. På en sådan dag havde vi yoga udenfor.

En anden ting vi har gjort meget i den sidste tid er at tage til Heggnes. Det ligger en god times vandring fra campus og er en vildt hyggeligt hytte, hvor jeg også tilbragte en uge i oktober.

En af gangene var med pandelygter både ud og hjem igen – vi tog afsted efter aftensmad og kom hjem i tide til at møde i skole klokken 8. Faktisk har vi en lille plan om at gøre netop det i to hele uger efter påske…

Asta og Emma ses her med en Heggnes-favorit.

Uden elektricitet er aftenerne med pandelamper og stearinlys så hyggelige, og det eneste, vi gør, er at snakke, læse, male og snakke lidt mere.

 

Afslappende afbræk – sammen med gymnasieeleverne fra nærtliggende Dale så vi Metropolis (1927) med meget dramatisk live musik til!

Min tibetanske roomie Yangzom havde fødselsdag for nylig (eller, om ikke andet den dag som kaldes hendes fødselsdag – hun kender ikke sin rigtige, er end ikke sikker på sin alder). Der blev holdt asiatisk fødselsdag med manér og masser af mad, og her er vores extended room picture. Fra venstre: Elias (Argentina, Lorenas værre halvdel), Yangzom, Lorena (El Salvador), Khorshid (Iran), mig og Magnea (Island, fast inventar i mit hjørne).

Og så kom Friluftsveka, også kendt som Skiweek, endeligt! Sidste fredag drog jeg sammen med halvdelen af min årgang mod Stryn til et sted kaldet Vangen for at tilbringe tre dage på langrendski. Her ses et eksempel på vejret de første dage, hvor strålende solskin og masser af frisk luft gav røde kinder med store smil. Vi brugte dagene på at først lære overhovedet at bevæge os på skiene, på at tage på ture, på at lege på skihop af sne, på at bygge sofaer af sne, på at lære at lave bål, på at iklæde vores knæ blå og gule mærker ned ad bakke og på at svede som gale op ad bakke.

 

Vi nyder det utroligt perfekte vejr!

 

Hjemme på campus igen holdte vi Winter Carnival i Høegh-“hytten” med masser af farvelægning, fortbyggeri, læsning og musikalske talenter ved klaveret. Der blev bagt brød og serveret mad i langebaner efter dagens vandreture, og alle var godt trætte, da vi endeligt gik i seng.

Og afslutningsvist et billede fra mig, glad efter at nå toppen på vores vandretur!

Nu vil jeg endeligt runde af. I morgen er det tilbage til skolegang og lektier, og jeg burde nok have brugt min tid på at læse The Second Sex i stedet for at skrive en mindre roman her. Jeg håber, at alt er vel derhjemme!

// Alberte