The End

I dag er det 2 uger siden, jeg forlod RCN.

Øjebliksbilleder af tiden, jeg stadig var der…

17362050_1439992576065784_3309930823823632341_n
Africaribbean Day var fyldt med farverige flag, god mad og mange folk. Jeg drak te kunstfærdigt serveret af Ladiba fra Vestsahara, lovede mig selv en dag at besøge Chefchaouen, og blev overbevist om, at Mauritius er paradis på jord.
05
Vores sidste Global Concerns-dag havde fokus på den nordiske region, og der var alt fra talkshows over en samirettighedsforkæmper til throat singing, kulning og joik.
17523660_1452887261442982_1889220017640017527_n
Kunsteleverne udstillede sine værker fra de sidste to år, og jeg fik lov at agere “elf” – en lille nisse, der hjalp til med at sætte op, sørge for at ting var lige, komme med kreativt input og forsøge at holde dem fra at blive helt skøre. Det endte med en smuk udstilling, hvor nogle af mine yndlingsværker var et maleri af en boreplatform i sin dramatiske sidste time, mostilgroede keramikbryster, og selvfølgeligt min roomie Linneas udstillingsvæg med de malerier, jeg har set hende gå uendeligt meget i detaljer med.

Jeg tog til Førde med Linnea en dag, hvor vi også mødtes med Ximena (Guatemala) og Isabel (Costa Rica) for at shoppe og hygge i ualmindlige omgivelser: en “storby” (som også er kåret til Norges grimmeste by).

2017-04-10-Chris01
På https://uwcrcn.no/chris-hamper-95-present/ har min fysiklærer, Chris, skrevet lidt. Han er en af dem, der virkeligt har gjort indtryk på mig på RCN; han har Parkinsons, men er fortsat med at undervise, på digital manér i stedet – og så har han den fedeste humor! “Not everyone can be a perfect black body”, når man snakker om albedo…

En af de sidste weekender vandrede vi en lille gruppe til Nipebu-hytten nogle timer bag Dale. En sidste længere tur i den norske natur, med søde mennesker, god mad, udendørs das, og vand, der skulle hentes i en sø.

I påskeferien tog Magnea og jeg en smuttur til Bergen. Et sidste afbræk inden eksaminerne, sol og glade dage, vi så på kunst og fremmede mennesker, og så boede vi selvfølgeligt ved Maggas tredje kusine. Som man nu gør. Nå ja, og så blev vi inviteret med til et udbryderrum, som vi klarede med 10 sekunder tilbage.

18057944_1480133328718375_511556082347073344_n
Sidste skoledag blev fejret med manér trods det knap så festlige vejr. Til morgenmad var vi en gruppe, som tog det vildeste tøj på, vi havde – flanel, mønster, bodysuits – og skruede godt op for 80’er musikken i kantinen og så ellers dansede, så længe vi kunne. Til frokost lavede vi en flash mob med klassikeren “We’re all in this together” fra High School Musical, og efter skole stod vi klar uden for skolebygningerne med spande af iskoldt fjordvand og ventede på vores firsties. Selvom de var lidt langsomme til at komme ud, endte det med en god vandkamp – omend ret kold!

Jeg var en del af teatergruppen, som opførte Gøgereden for skolen, hvor jeg spillede en af de allermindste karakterer, Nurse Flinn – men jeg var med! Det var en intens oplevelse, vi brugte så, så mange timer på at øve, og der var mange frustrationer undervejs. Heldigvis var det så fed en følelse, da vi var færdige, så mange komplimenter, det gik over al forventning. Men for nu, ikke mere teater…

18402721_1500748806656827_636889728019464072_n
Sidst jeg skrev var det eksamenstid – sådan her så det ud. Det var en tid med stress og jag, men samtidigt kunne jeg ikke lade være at nyde min sidste tid. Så ja, da jeg havde 3 dage til at læse op til fysik, kom jeg måske kun til at bruge halvdelen på rent faktisk at studere – resten gik med de vigtige ting, med at lave blomsterkroner og dase i solen med de dejligste mennesker, med at snakke til langt ud på natten, og med at sejle i kajak ud til bølgerne. Mine karakterer får jeg ikke før 6. juli, så lige nu virker det stadig som en god idé at gøre alt muligt andet i den tid – og nu er der jo alligevel ikke noget at gøre ved det. Heldigvis nød jeg nærmest eksamenerne – det var så frigørende at skulle vise, ok, det her er, hvad jeg kan! Samtidigt føltes det utroligt mærkeligt, at alt hvad jeg har lært i løbet af 2 år skal vurderes så hurtigt, 80% af et fag på 5 timer. Nu må vi se…

 

17903714_10203287214618541_8184496963349865517_n.jpg
Nogle dage spiste vi is i solen…
18342356_1500748799990161_4238136089501670590_n
… og andre dage spiste vi bare frokost der (eller endda aftensmad i de lange lyse sommeraftener).
18944419_10212725834356686_1027473686_n
Den sidste tur i Heggnes, god musik, bedre folk. Vi sov under stjernerne (eller, det var sådan set ret lyst, da vi endeligt sov…), vågnede til sommervejr og dasede, sang, nød under solens stråler, indtil pligternes kald ikke længere kunne overhøres.

Fuldstændigt tystys havde vi også et staff show, hvor vores åh så seriøse lærere udspillede dramatiske indiske parodier, efterlignede kendte malerier, holdte Monty Python-agtige sketches (med, var det nu vin?) og lod deres unger udfolde ethvert lyrisk og musikalt talent.

Denmark House holdte en sidste gathering. Ballonen var nok den eneste, der ikke græd en lille smule.

18157441_1488371161227925_3632640089664728541_n
Størstedelen af skolen… i klassisk RCN stil kom jeg for sent til billedet.

Picnic på festtæppet med en gruppe af smukke mennesker, som jeg lærte at kende meget senere, end jeg ville ønske, folk, som jeg ville ønske, jeg stadig havde dage, uger, måneder med. Tiden løb, men vi tog alligevel tid til at se hinanden i øjnene og kaste med mælkebøtter.

18519617_1509534865778221_2894361698402424335_n
17. maj havde jeg filosofieksamen, jeg har ellers fået at vide, det var dejligt. Norges nationaldag bringer de norske farver ud over hele landet, men i vores lille del af Vestlandet er det hele verdens flag, der foldes ud.

18519419_1512368388828202_2377579448800118030_n (1)

19. maj: formel middag for alle de vordende studenter, her i fuld udklædning. Taler om årene, der er gået; om fremtiden og dens smukke ukendthed. Førsteåringerne kom også til festen, vi dansede og dansede, kikset som aldrig før, og nød den frihed, det sammenhold, vi har haft og levet med.

Og så kom dagen altså, graduation, dimission. Videoen her blev vist til ceremonien, et lille indblik i vores liv de sidste to år.

DH 104. Hvad skal man sige? De her fire piger har været min familie det sidste år. Kæmpe mega stort shoutout til Nare (Armenien), Khady (Senegal), Jennifer (Barbados) og Linnea (Sverige) for at skabe det mest fantastiske værelse, jeg kan forestille mig. Vi har haft de skønneste, sjoveste, mærkeligste øjeblikke, snakke, eventyr. Natten før graduation løb vi rundt og sang i vilden sky, fejrede, fik det meste ud af det allersidste øjeblik, indtil natten blev lys. At forlade dem er noget af det hårdeste ved 20. maj i år.

Så fik jeg hue på og håndtryk af rektor, så skulle der tages billeder, så græd græd græd vi. Hele vores årsgruppe var igen samlet til gruppebillede og ligeså DH. Marías tårer efterlod mærker på min bluse. Det ene øjeblik hulkede jeg, det næste grinede jeg. Nogle lod sig knap mærke, det var surrealistisk, hvordan kan man lige pludseligt sige farvel til så mange? Til bekendte, til venner, til søskende, til elskere?

Men det var ikke et valg, vi fik.

Efter dimission fortsætter livet alligevel. Linnea og jeg mødtes i København for at spise tebirkes. En gruppe af os var i sommerhus for at lege på stranden og plænen – og måske lige have en sidste diskussion, om hvordan klimaforandringerne skal håndteres. Der kom også et par forbi til mit studentergilde, som afslutning på en mindre Danmarksturné.

Og ja, i dag er det 2 uger siden, jeg forlod RCN. Det er en rundtossende tanke, at jeg ikke skal tilbage til den lille bobble, sæbeboblen, som har vist mig uanede farver og som på skrøbeligste vis har omfavnet hele verden under ét tag, et flag, ét bankende hjerte. I hvert fald engang imellem. En glitrende bobble af Flekke regn og snakke om tempererede regnskove og fjordture med vand under, over og inde. En besnærende illusion af en verden, som har indfanget os, som ikke kan genfindes, som efterlader os desillusionerede, men håbefulde. Personer, der før var kød og blod, er kun reflektioner i de tårer, vi ikke lader falde, indestængte, og hvor håber jeg, de aldrig slipper fri. Da vi kom for så længe siden, havde de skrevet “til nætterne du ikke vil huske med personerne du ikke vil glemme”, og nej, jeg vil ikke glemme dem, jeg vil holde deres minde blidt for ikke at briste boblen, jeg vil finde dem igen et andet sted i verden og se deres farver på ny.

Tiden i dette mikrokosmos er slut. Det er næsten uforståeligt, at mit hjem de sidste to år er blevet revet væk under mig. Men det er det. Nu er det tid til at gå ud og leve de værdier, vi har udviklet. Til at sige de ting, vi har på hjerte. Til at gøre noget.

Nu er vi alumner.

// Alberte

Reklamer

7

Vi jager solnedgange i kayak, gæs flyver lavt over fjorden, og mågerne slår cirkler ovenover. Det er eksamenstid, det er studietid, det er tid til at gøre resten, som jeg skal nå.

Vi ses snart.

rf
Overspringshandling ~ Billede taget af Rodrigo Freitas (Portugal)

// Alberte

Det, der så skete

var, at jeg ikke kunne overskue at opdatere bloggen. De sidste par måneder har været intense på både den akademiske front og i fritiden. Her er en lang opdatering.

15895159_298828077186234_9076558984288296098_n
God mad, ja tak – vi har selv kokkeret en hel del på det sidste
IMG_0622
Mød Little Anne, hun var medhjælper, da vi afholdte førstehjælpskursus for vores førsteårs. Jeg var gruppeleder og stod ene for at undervise en gruppe i de basale ting. Det var ret sejt, jeg fik lov at have en Røde Kors uniform på

Der har også været tid til en smule vandring i den dejlige natur, ved dag som ved nat

IMG_8974
Jeg er helt vild med Norges istapper – de her er i letvægterklassen!
IMG_0637
På det sidste er jeg begyndt at værdsætte mine skønne venner endnu mere, når studenterhuen nærmer sig, og vi snart skilles. Heldigvis er Amanda her fra Åland, og det er jo egentligt ikke så langt væk

Der er forår i luften! Det er ikke længe siden, at man begyndte at kunne dufte det

IMG_0822
Det her er Linnea. Hun er min svenske roommate, som aldrig sover. Jeg kan godt lide det her billede af os.
16473665_10203014138391806_444394043603816142_n
Magga og jeg fandt min hængekøje frem og gav os så ellers til at hygge der i 5 grader – alle, der kom forbi, sagde, at det var yderst nordisk af os
IMG_20170219_123059
Som det så fint blev beskrevet i et brev jeg fik, har jeg været på “fransk visit” i Danmark – en uges læseferie til prøveeksaminerne, hvor jeg bare trængte til fred og ro, så det blev til et inkognito smut hjem
IMG_0125
Amanda (Åland), Magnea (Island) og Alberte (Danmark). Fantastiske venner siden første uge.

Mit værelse er dejligt, vi tog billeder til yearbook. Lige for tiden er vi 4 ud af 5, der vågner sådan cirka 7.50. Skolen starter 8.00.

IMG_9349b
En anden fantastisk vennegruppe er danskerne, vi hygger så ofte, at Linnea er begyndt at klage. For nogle uger siden holdte vi fastelavn for hele skolen, og det var uden tvivl den sjoveste fastelavn, jeg har oplevet (Peter dansede rigtig kikset)
IMG_9323
Et af vinderkostumerne til fastelavn og min personlige favorit: Linnea og Magnea som Dronning Magrethe

Endnu et eventyr med den danske familie: vi cyklede til Dale sammen. Jeg faldt på isen, helt forår er det nok ikke

download (26)
Sonya fra Irland havde svenske Rose til at fotografere folk med diverse skilte, det var på Kvindernes internationale kampdag, for Irland har utroligt strikse abortlove, hvor det udelukkende er tilladt, når der er en “real and substantial” risiko for kvindens død. The 8th amendment er skyldneren, og vi tog billeder i solidaritet med Strike 4 Repeal kampagnen. Må Irlands kvinder få autonomi over deres kroppe
DSC_0633-2_edit.jpg
På Kvindekampdagen var der også Vagina Monologues, og hele ugen holdte vi “Gender Week”, hvor der hver dag var ting på programmet som et maskulinitetspanel, intersektionalitetsudforskelse eller en delekreds med køn og religion i fokus

IMG_20170312_150743

I sidste weekend afholdte vi skolens andet TEDx arrangement, det blev livestreamet og kan ses her (jeg dansede Bollywood)

IMG_9456
Der sker så meget, men en af de bedste kroge på skolen er denne: min seng

Samtidigt har jeg skrevet opgaver, opgaver, opgaver til IB, der var en uge, hvor jeg skrev 3 opgaver på 3 dage og sov 5 timer på en god nat, for der skal jo også socialiseres, og så sker der lige et eller andet. Jeg blev færdig med en opgave klokken 2 i nat. En af de ting, jeg har haft det rigtig sjovt med, var at lave en “trailer” til den africaribbeanske dag på lørdag, jeg blev sat til at filme og redigere, og det var en sjov og produktiv overspringshandling, great.

Nu må vi se, hvad der så sker… det skal nok blive sjovt. Lige nu glæder jeg mig til at sove.

// Alberte

Begyndelsen på enden

Så er der taget hul på fjerde og sidste semester på Red Cross Nordic. Efter lige godt en uge tilbage i skjulet bag fjeldene, føler jeg mig hjemme igen – og det gør bestemt ikke noget, at det ligner, at jeg er gået igennem et klædeskab på vejen! Med halvmetersistapper, frosne fjorde og skove, der lyser natten op med sne, ligner det her sted egentligt Narnia temmeligt meget.

Jeg har allerede vandret til Heggnes-hytten gennem puddersneen, brugt lange aftener med dejlige folk og spist hjemmelavet mad flere gange. På trods af stadig at have opgaver fra sidste semester, som jeg ikke er blevet helt færdig med, er jeg begyndt at værdsætte, hvor hyggeligt vores fællesrum er – man kan næsten være sikker på at finde folk der hele aftenen, og det er et godt sted at snakke mere med folk fra huset. Jeg føler, at jeg på denne travle uge alene er blevet en del tættere med mange folk, og det gør mig simpelthen så glad! Det er ved at gå op for mig, at det her virkeligt er sidste chance for at lære en mængde fantastiske folk at kende…


Det føles allerede, som om det er længe siden, jeg igen, igen ventede på bussen i Bergens lufthavn. Nu er det med at få det bedste ud af det!

// Alberte

Engang lang tid efter oktober

Nu er det snart jul, og selvom Danmark ikke lader til at byde på en hvid en, er det dejligt at være hjemme. Det er ved at være længe siden, jeg sidst skrev her, og som altid er der sket meget oppe i det norske – selvom måske lidt mere tid er blevet brugt på at studere end normalt.

Concert02.jpg
Imens jeg var ude i kajak i sidste indlæg, var der andre, som øvede sig i nordiske folkemusik, og det mundede ud i en utroligt smuk koncert – i mine øjne det bedste show, skolen har set. De danske sange var godt nok kun instrumentale, ingen turde vove at udtale det foran hele skolen, men der var musik fra alle nordiske lande og, min personlige favorit, en rørende opvisning af samisk yoik.
2016-11-04-TV-Aksjonen.jpg
Dette semesters Global Concerns-dag handlede om flygtningekrisen og var en dag med workshops, taler og pengeindsamling. Dette års TV-aksjonen gik til diverse Røde Kors-projekter, og nogle elever var ude at samle ind, mens andre deltog i kagesalg og auktion, hvor der blev indsamlet godt 13 tusinde norske kroner!
15192608_1312694882128888_3476707335781521953_n
Asian Day bød på et talentfuldt, underholdende show, der spændte vidt fra Bollywood-dans over en sketch med stereotyper om Kina og dens selvstyrende dele til en sukkersød dans med Pikachu- og dragedragter. I løbet af dagen var der boder med mad, mad, viden og mere mad, og jeg hjalp japanerne Nagisa og Chisato med at forberede blandt andet sushi. Vidste du for eksempel, at Maldivernes penge er vandfaste? Længe efter øerne selv drukner i global opvarmning, vil deres penge bestå.
14713596_10210463444078343_3974392237115506347_n
For første gang i år var jeg tilbage ude i Heggnes! Det var så skønt, vi tog afsted med hovedsageligt folk fra Denmark House og vandrede i mulm og mørke, og Magnea og jeg som ledte gruppen blev forvirrede og kunne ikke vejen, og det blev til et helt eventyr at komme derud, men det var også så utroligt hyggeligt at få gang i ilden, mens nogle spillede guitar, snakkede, lavede mad. Det var også rigtig, rigtig dejligt at gøre praktiske ting i stedet for at studere og skrive – pludseligt føltes det at tømme en toiletspand en smule luksus.
15241247_1318000141598362_60711049907730539_n
Den Kulturelle Skulesekken sørger for, at vi får besøg af diverse teaterproduktioner en gang i mellem – senest var det Kom heimat gut!, der var forbi.
15230764_1319002931498083_5741226871096517493_n.jpg
Der var hyggeaften i the Høegh for at få gang i julestemning med julemusik og brunkagepyntning.

Amerikanerne arrangerede Thanksgivingsdinner for skolen, og det var en hyggelig aften fyldt med god mad fra hele verden.

2016-12-01-EinarLunde.jpg
Der kom en norsk gut forbi og holdt foredrag om sine erfaringer i Sydafrika lige efter apartheid – åbenbart en velkendt nyhedsmand i Norge.

Som afslutning på året havde vi en julemiddag med norsk pindekjøtt (som virkeligt ikke smager så godt, som de påstår). Alle var klædt i deres pæneste, eller mest julede, og fejrede og spiste, som vi sjældent gør.

Og så var jeg lige en tur i Budapest med Amanda (Åland); Asta (Danmark), Emma (Danmark), Johanne (Norge) og Magnea (Island) for at fejre, at vi endeligt, endeligt klarede tredje semester, eftersigende det hårdeste.

Super god jul til alle!

//Alberte

Projektbaseret indlæring…

… eller en forlænget weekend på kajaktur, hvad man nu vil kalde det.

Lørdag til mandag bestod af at padle, sove i telt og lave mad på trangia. Uransageligt held gav os spejlblankt vand, skyfri himmel og høj sol, og det er lykkedes mig at få en solbrændt næse. Som en sjælden nydelse her så vi horisonten. En bølge eller to knækkede over. Vi padlede ud fra Hardbakke, Solund, få kilometer fra Norges vestligste punkt, som er en søvnig by med venlige mennesker og en utrolig placering.

Opladet med D-vitaminer og nok søvn er jeg nu tilbage på campus med kemilektier, kaffe og hygge (og måske en vandretur eller to).

img_1496b

Stille og roligt går livet i tredje semesters stress og jag; det er nogle gange svært, men uendeligt vigtigt, at se uden for vores boble. Så er det godt med en colombianer og en venesolaner, der på lynhurtigt spansk argumenterer over Colombias fejlslagne fredsaftale, eller en jordaner, der snakker om sit lands uligheder (og renligheder).

// Alberte

Og nåja! Amandas søster (og forældre) kom forbi! “The international aunts” samledes igen ❤

received_1354834677869765

UWC og alt det der

Der er fart, fart, fart på. Igen. Forestillinger, afleveringer, fremtidsdrømme, kajakture, regeldrama, studienætter, værelseste – dagligdagen er fyldt til randen, og nogle gange driver vi med strømmen og mister os selv til havs.

IMG_0894b.jpg
DH104 går til udklædningsfest med børnetema
IMG_1155b.jpg
Denmark House vinder fodboldkampen i årets første huskonkurrence
The new kayakleaders.JPG
De nye kajakledere smiler efter en fantastisk weekend
14370092_1241160922615618_4697411326816094550_n
Både muslimer og ikke-muslimer fejrer Eid med god mad og god samtale
14432956_1249003258498051_3679546790705539978_n
Elever og lærere går tur i stilhed med stearinlys og et spørgsmål at tænke over: “Hvad er fred for mig?”
14333671_1249004961831214_7439165050272247037_n
DH poserer for billede i nationaldragter for at fejre UWC dag den 21. september…
14433049_1249005078497869_6736247439978522855_n
og det samme gør hele skolen.
14233088_1198009606923096_5119062455950940429_n
Den 21. september er også FNs internationale fredsdag. Yderst passende møder Dalai Lama kort tid før UWCs internationale direktør.
img_1288b
Igen i år er jeg klædt i den tibetanske nationaldragt – her sammen med tibetanerne Tseten og min dejlige ex-roomie Yangzom.

De nye firsties gav os en smuk forestilling med violiner, sang, dans og grin. Jeg lærer nye mennesker at kende hver dag, second years og firsties, med te og mate og alt for sene stunder. Ja, jeg studerer også – der er vigtige afleveringer, prøver og generelle lektier, og det hele skal indpasses hverdagen, men jeg holder mig ovenvande.

Der har været brud på skolens alkoholforbud i stor stil, og vi har haft cirkler med 100 personer i diskussion om emnet. Til vores store overraskelse lader førsteåringerne til at have endnu mindre respekt for reglerne end os. Det værste er dog, når folk smider deres opvask i den fælles vask – de kalder os “future leaders”, men folk kan ikke tage ansvar for deres eget rod.

Det er også i denne tid, at min årgang begynder at søge på universitetet. USA er storfavorit, men der er også nordiske, canadiske, hollandsk etc… I denne weekend kommer 16 nordamerikanske skoler på besøg, og der er mulighed for interview med dem og råd. Som UWC-elever har vi mulighed for at få Davis-scholarships til mange topuniversiteter, og vi står godt. Til gengæld gør det det svært som dansker: blive hjemme i lille Danmark med gratis studie? Eller tage ud i den store vide verden? Jeg har tanker om et par steder: verdensomrejsende Minerva, blokorientede Quest… men der er så mange ting, der drager, og formodentligt tager jeg slet ikke på universitet endnu.

Hver ting til sin tid, og der er stadig måneder til universitetsdeadlines. For nu vil jeg gøre mit bedste for at overleve IB – og leve UWC.

// Alberte

Bonusbilleder!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Mit brave forsøg på at lave en self rescue i kajak!
img_1313b
Liv (Norge) og jeg forsøger for andet år i træk at snige os med på det asiatiske gruppebillede