Der er fart, fart, fart på. Igen. Forestillinger, afleveringer, fremtidsdrømme, kajakture, regeldrama, studienætter, værelseste – dagligdagen er fyldt til randen, og nogle gange driver vi med strømmen og mister os selv til havs.









De nye firsties gav os en smuk forestilling med violiner, sang, dans og grin. Jeg lærer nye mennesker at kende hver dag, second years og firsties, med te og mate og alt for sene stunder. Ja, jeg studerer også – der er vigtige afleveringer, prøver og generelle lektier, og det hele skal indpasses hverdagen, men jeg holder mig ovenvande.
Der har været brud på skolens alkoholforbud i stor stil, og vi har haft cirkler med 100 personer i diskussion om emnet. Til vores store overraskelse lader førsteåringerne til at have endnu mindre respekt for reglerne end os. Det værste er dog, når folk smider deres opvask i den fælles vask – de kalder os “future leaders”, men folk kan ikke tage ansvar for deres eget rod.
Det er også i denne tid, at min årgang begynder at søge på universitetet. USA er storfavorit, men der er også nordiske, canadiske, hollandsk etc… I denne weekend kommer 16 nordamerikanske skoler på besøg, og der er mulighed for interview med dem og råd. Som UWC-elever har vi mulighed for at få Davis-scholarships til mange topuniversiteter, og vi står godt. Til gengæld gør det det svært som dansker: blive hjemme i lille Danmark med gratis studie? Eller tage ud i den store vide verden? Jeg har tanker om et par steder: verdensomrejsende Minerva, blokorientede Quest… men der er så mange ting, der drager, og formodentligt tager jeg slet ikke på universitet endnu.
Hver ting til sin tid, og der er stadig måneder til universitetsdeadlines. For nu vil jeg gøre mit bedste for at overleve IB – og leve UWC.
// Alberte
Bonusbilleder!


Hej Alberte, jeg sidder som sædvanlig med åndenød, efter at ha` læst din blok, og hvor ser du glad ud, din tibetanske kjole klær dig .mange knus Bedste
LikeLike