UWC: mulighedernes verden

Efter påskeferien for en måneds tid siden har RCN igen igen igen vist sig som et travlt univers, hvor idéer summer, tanker deles og hele verdens børn ler og græder. Ved næste fuldmåne hanker vores second years op i kufferter og minder og spredes for alle vinde, og den sidste tid med roomies og venner forsvinder som sneen under Flekkes blå himmel. Nye kapitler begynder, nye personer, nye lande, men jeg nyder denne tid, suger alt til mig.

Kort efter ferien havde vi en Global Concerns-dag med temaet migration. Der var en præsentation fra Røde Kors, der kom besøgende fra et nærliggende asylcenter for at fortælle deres historier, der var diskussioner, der var fantasi, og der var illusioner. Mere eller mindre den eneste højre-orienterede elev fremlagde hans syn på sagen (hvilket jeg kun kan sætte endnu mere pris på efter at begynde på Mills ‘On Liberty’ i filosofi – en bog, som alle burde læse!).

En unik ting ved netop RCN i forhold til andre UWC-skoler er, at vi i et halvt år mellem vores første og andet år afholder lejrskoleaktiviteter for norske børn. Jeg har været utroligt heldig med min aktivitet: kajak. Det betyder, at jeg de fleste torsdage indtil oktober skal ud i kajak og lave lege og aktiviteter. En lille detalje er dog, at jeg indtil denne måned aldrig havde rørt en kajak – heldigvis havde vi i forrige uge leirskule træning, hvor vi var ude i kajak hver dag efter skole i nogle timer for at lære det. Jeg nød det i fulde drag (på trods af snefnug på størrelser med 5-kroner den ene dag, hvor, ja, vi var i vandet) og kan ikke andet end at glæde mig til at komme mere på eventyr ad fjordens kyst. Her på billedet er det mig i den hvide kajak sammen med vores første gruppe leirskulebørn.

Sidste weekend var vi en gruppe, der blev sendt afsted i en bus til Florø et par timer fra skolen til et Rett Vest-løbet. Efter halvmaratonet for noget tid siden var jeg klar over, at jeg nok ikke ville kunne løbe sådan et hele vejen, så jeg meldte mig til 10 km – og det lykkedes mig rent faktisk, på trods af at mine løb forinden kunne tælles på én hånd og kilometertallet ligeså. Det var også helt sjovt at befinde sig i en by igen (endda en charmerende by, modsat Førde som er kåret som Norges grimmeste).

Efter løbet i Florø var der poetry slam på skolen med alt lige fra et digt om Damaskus’ skønhed på både arabisk og engelsk, en fransk hyldest til UWC, en nordamerikansk fortællig om en alkoholisk onkel, ord der flød som musik på portugisisk, og masser af kærlighed til ord, til steder, til personer.

Denne weekend stod valget mellem 3 ting: den indiske festdag Holi med farver og fest, to dage på vandet i kajak eller, den sidste og bedste mulighed, en intensiv Search and Rescue-weekend i Norges bjerge. Vi var 10 elever, der tog til Nesholmen et par timer fra skolen for at bruge weekenden på at sove i telt, vandre i mange timer, møde folk fra Røde Kors og lære First Aid sådan som man gør i det norske Hjelpekorps.

Her ses João (Azorerne) fastspændt på en båre. Vi lærte både at binde folk ordentligt fast, og senere måtte vi bære en person ned ad et meget stejlt terræn, det var noget, der fik pulsen op.

Landskabet viste sig både i smukt solskin såvel som tunge skyer og sne, men lige meget hvad var det betagende og en dejlige forandring fra vores egne bjerge i Flekke.

Vores gruppe var os UWC’ere og så 4 bosniere. Det var en rigtig god måde at lære dem at kende på, såvel som at få et rigtig stærkt sammenhold os elever imellem. Der er flere personer, som jeg på en eller anden måde næsten ikke har snakket med før nu, som jeg føler er gode venner nu. Det er utroligt, hvordan, efter snart et år, at det stadig er muligt at finde nye venner her – men endnu mere utroligt, at jeg ikke har snakket med alle endnu.

Livet her er nogle gange overvældende på godt og ondt, og efter at komme hjem i går har jeg været fuldstændigt udkørt. Jeg kan ikke beskrive hvor meget, jeg værdsætter Khorshid i disse dage; da jeg kom hjem og ikke kunne klare noget som helst mere, var hun der til at give mig et kram og få det hele til at se lysere ud. I dag har på trods af at være mandag været dedikeret udelukkende til afslapning, og selvom lektier og de snart-kommende first year exams lurer i baghovedet, består mine planer for resten af dagen i at bage boller og svømme lidt.

Jeg håber, at alt er vel uden for Flekkeboblen!

// Alberte

(Og tillykke med fødselsdagen, Bedste!! 🙂 )