Velkommen til Flekke

“What’s your name?”

“Where is it that you’re from?”

“Wait, what was your name again?”

Sådan er de fleste af mine samtaler startet de sidste 10 dage. Med 200 nye navne, ansigter og komplette personer er det svært at danne sig et hurtigt overblik, og man kommer let i tvivl om det lige var en fra Sydsudan eller Uganda, Honduras eller Costa Rica, man snakker med. Men jeg kan sige et par ting med sikkerhed: i går fik jeg hjælp til matematik af en albaner, i dag havde jeg geografi med en ghaneser, og i morgen skal jeg have dansk med folk fra hele Skandinavien. Der dukker hele tiden nye folk op med nye nationaliteter, som jeg knap har hørt om før, og der er ikke rigtigt noget, der beskriver det, udover måske helt og aldeles, sindsygt vildt fedt. (På en lettere forvirrende måde.)

Men det er ikke kun personer, der kan være svære at finde rundt i. Der er også fagene, EACs, fredskonference, introuge, svømmeprøver, temafest og indkøbsture til Flekke. Der er tilfældige samlinger af folk i day rooms, der er te at drikke, der er trampolin at passe. Der er altid en hel masse at lave – meget mere end det er fysisk muligt at gøre! Og det endda foruden lektier, som jeg har på fornemmelsen, at der kommer en del af.

Jeg har nemlig ikke valgt den nemmeste fagkombination. På IB’en har vi kun 6 fag i løbet af de 2 år, 3 fag på højt niveau og 3 på standard. Jeg har valgt matematik på højt niveau (hvor jeg allerede er skræmt fra vid og sans), kemi på højt niveau (hvor læreren siger, at vi skal regne med 1 times hjemmearbejde hver dag), fysik (hvor læreren selv har skrevet bogen, som bruges på mange skoler rundt om), dansk (som lige for tiden, som sagt, er blandet sammen med norsk og svensk), engelsk (som jeg måske er i gang med at skifte til kinesisk), og mit sidste fag er development studies, også kendt som geografi.

IMG_9494b
Et billede af skolebygningerne. Den lille gule bygning til højre er K-building, den lidt større gule bygning er A-building og den blå til venstre for er E-building, hvor al videnskab er. Den røde bygning bagved er et af mine yndlingssteder: kantinaen!
IMG_9523
Billede fra mit værelse. Sjovt nok sover jeg i sengen under Dannebrog
IMG_9521
Anden vinkel på mit værelse. Til venstre sover Yangzom (Tibet), til højre sover Lorena (El Salvador), skrivebordet i midten er mit
IMG_9444b
Udsigten på vej fra mit værelse til klasseværelserne

Geografi havde jeg for første gang i dag, og jeg er helt vildt spændt på det. Den førnævnte ghaneser, Daniel, er en meget inspirerende lærer, og jeg glæder mig helt til at skulle fremlægge om Danmark i næste uge. Vi skal alle fremlægge om vores lande, begrundt med følgende citat:

“How can there be peace without people understanding each other; and how can this be if they don’t know each other?” – Lester B. Pearson

Men det er ikke kun skolearbejde, som er obligatorisk her. På IB’en skal man også have en del ekstra aktiviteter, her på stedet kendt som EACs, og vi er i gang med at prøve dem og vælge for tiden. Man kan vælge alt lige fra arabisk over vægtløftning til teater til gender and sexuality group, og der er så meget, der lyder spændende!

Heldigvis har vi fået en smagsprøve på nogle af tingene i løbet af introugen. Vi havde gang i en hel masse: kano, skattejagt, navnelege, afrikansk patapata-dans, klippeklatring, bueskydning osv. osv. Jeg er nødt til lige at prale med, at på trods af at skyde ud i buskadset under øvesessionen, fik jeg tre pile i midten under konkurrencen. Nu overvejer jeg bueskydning som en EAC…

Og igen, der er så meget mere her end bare EACs og skolearbejde…

11923353_10207053559433358_383216047_n
Først en dansk ‘gathering’, hvor vi mødtes alle sammen til kage, danske flag og vikingehjelm. Forrest til venstre er Kaaka (Grønland), bagved er Emma, så mig, til højre for mig er Asta, gutten i jakkesæt er Peter, så sidder Maria omme bagvved, den næste er Marit, pigen med de lyse krøller er min second year Ulrikke, ved siden af hende er Katrine og forrest til højre sidder Magnus (Færøerne)
IMG_9454b
Indkøbstur til Flekke! 3 km i smukke bakker. Fra venstre: Anna (Sweden), Andres (Honduras), Amanda (Åland), Maria (Norway og Vemund (Norway)
11896988_1655119431372947_807000255_n
Asta (Danmark), Maja (Polen) og mig på vandretur, hvor vi tog afsted klokken 4 om natten…
11920420_10207053558353331_1133806915_n
… hvor vi så solen stå op over bjergene ved skolen.
IMG_9653
Temafest i fredags, hvor mit rum havde 80’er tema. Vi forsøgte i hvert fald… Fra venstre: Lorena (El Salvador), mig, Khorshid (Iran) og Yangzom (Tibet) (Undskyld for kvaliteten)
11947675_975146549198590_3790835268687504217_n
Fodboldturnering mellem husene! Go Denmark! (Mit hus er Danmark-huset. De andre er Norge, Sverige, Finland og Island husene)
11920330_1054183687934867_990775945_n
Kinderægfest i hængekøjen! Fra venstre: Amanda (Åland), mig og Magnea (Island)

I morgen skal jeg have ‘skandinavisk’, kinesisk, fysik og geografi. Efter skole? Hvem ved, men én ting er sikkert: det bliver sjovt.

Jeg håber alt er vel hjemme i Danmark!

// Alberte

2 thoughts on “Velkommen til Flekke

  1. Anne-Mette august 27, 2015 / 08:03

    Ej, hvor lyder det fantastisk 😀 Det er helt vildt, hvad du oplever og kommer til at opleve 😀

    Knus fra Mutti 🙂 ❤

    Like

  2. Helle Josefsen august 27, 2015 / 10:33

    Kære Alberte
    Spændende læsning – du skal nok få et par skønne år.
    Knus fra Helle

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s